CHOK RELEASE - RETUR TIL LIVSKRAFTEN


RETUR TIL LIVSKRAFTEN



Til fagpersonale, der vil styrke deres faglighed overfor klienter og borgere.


Tiden kalder på nye terapiformer, der forstærker den mentale sundhed.
Få nye redskaber i arbejdet med at hjælpe mennesker med at forløse de chok og traumer, der forhindrer dem i genfinde den livskraft, de engang havde.


Arbejdet med klienter, patienter eller borgere, der er låst fast i lange sygemeldinger eller behandlingsforløb, har angst, depression, PTSD eller stress kan være både langvarigt og nedslidende.


Årsagen til, at vi oplever at være fastlåst, findes i vores helt unikke nervesystem. På kurset får I indblik i, hvordan man selv bevidst kan tage styringen over sit nervesystem og derved skabe mere ro, overblik og handlekraft i sit eget liv. I får værktøjer til, hvordan I kan hjælpe jeres klienter til selv at spille en aktiv rolle i egen udvikling og helbredelse.


Enkel brugbar metode

Jeg har en dyb passion for, at alle mennesker skal have tilgang til deres fulde livskraft og livsmuligheder. Jeg har derfor, og på baggrund af mine studier og mange års erfaringer som psykoterapeut, skabt Chok Release metoden.


Det er en enkelt og tilgængelig måde at arbejde sig fra at være et fastlåst til et frigjort menneske og er et kraftfuldt supplement til jeres faglighed.


Det kræver en efteruddannelse at blive Chok Release Master, så naturligvis kan jeg ikke uddanne jer i metoden på en hel eller halv dag, men jeg kan give jer et godt indblik i, hvordan chok og traumer sætter sig fast i nervesystemet og skaber fastlåste reaktioner samt indblik i nogle værktøjer, der kan hjælpe jeres klienter godt på vej.

 


 * I får redskaber til genkende reaktionsmønstre og symptomer på, når nervesystemet er fastlåst og uroligt.

 

 * I får kommunikationsredskaber til at skabe den rette samtale med den fastlåste klient.

 

 * I får redskaber, der tager udgangspunkt i en fælles forståelse og handlingsplan.

 

 * I får redskaber til at skabe større forståelse for den enkeltes reaktion og effektive strategier for at skabe fremgang og derved opnå handlekraft og succes for klient og behandler. 


 

Kurset holdes i tidsrummet fra 09.00 – 15.00

 

Alle kurser tilrettelægges efter jeres behov. Kan være fx en hel eller halv dag eller tilbagevendende over en længere periode. 

'Retur til livskraften' holdes også som foredrag.


Tøv ikke med at kontakte mig, så finder vi sammen den bedste løsning og pris for jer.